12-13 år - Mandag & Onsdag
Om
12-13 år - Mandag & Onsdag
AAM’s 12-13 års hold er 4. trin i træningsudviklingen.
Holdet består primært af børn, som kommer fra 10-11 års holdet, men også børn, der lige er startet og i nogle tilfælde børn fra andre klubber.
Vi har en seriøst tilgang til træningen, og derfor forventer vi, at børnene kommer regelmæssigt og at de er aktive til stævner på lokal, regional og landsplan (fx Landsmesterskaber).
Holdet træner til alle de aldersrelaterede atletikdiscipliner. I denne alder er der stor fokus på teknisk træning og opbygning af styrke. Styrketræningen laves primært med egen kropsvægt og medicinbold. Der arbejdes også fortsat med udholdenhed, koordination og smidighed.
Mulighed for dem, der vil lidt mere:
På 12-13 års holdet er der basistræning to gange ugentligt.
Derudover er der mulighed for at træne ekstra med vores talentgruppe for 14-årige og ældre om lørdagen fra 10.00-12.00. Her er der sat prioriterede trænerressourcer af til, at I kan lave noget særlig relevant træning, blandt andet blive introduceret til vægttræning. Ekstratræning skal foregå i dialog med din daglige træner og ekstratræningen kan ikke erstatte de to ugentlige basistræninger.
Holdet træner på Skovdalen atletikstadion fra påske til uge 42 og i Gigantium atletikhal fra uge 43 til påske.

